Beethovens 1. symfoni
I en alder af 22 var Beethoven allerede en veletableret komponist. Han havde allerede komponeret imponerende værker, men endnu ikke prøvet kræfter med symfonien.
Beethoven var notorisk selvkritisk, og da hans store forbilleder var Mozart og Haydn er der nok ikke noget at sige til, at Beethovens 1. Symfoni lod vente på sig. Det var simpelthen en stor opgave at træde i forbilledernes fodspor.
Heldigvis lykkedes det efter nogen tid for Beethoven at komponere den dejlige lette og charmerende 1. symfoni, som havde premiere d. 2 April år 1800 i Wien.
Symfonien bevarer den wienerklassiske struktur og træder klart i fodsporene fra Haydn og Mozart, samtidig med at den peger fremad. Beethoven sætter sit tydelige præg på symfonien som genre og bruger blandt andet blæserne meget mere aktivt end det før var hørt.
Symfonien er et frisk ungdomsværk, og samtidig så godt håndværk og skønt at lytte til, at symfonien til stadighed er på programmet verden over.
https://www.classical-music.com/features/recordings/guide-beethovens-symphony-no-1
Kuhlau Concertino for to horn og orkester
Komponisten Friedrich Kuhlau levede præcis halvdelen af sit liv i Tyskland og halvdelen i Danmark. Alle hans værker der komponeret i Danmark og det er nok derfor han ofte tæller med blandt de danske komponister. Kulau skrev i øvrigt også musikken til ”Elverhøj” ,et af de mest danske værker nogensinde.
Concertinoen er komponeret i 1822 og har fine klangvirkninger, karakteristiske og melodiske temaer, og der er nok at lave for de to valdhorn, der spiller i alle tænkelige kombinationer, og til hvem de tekniske krav er betydelige.
Polaccaen sættes i gang af strygere og pauke, inden vi møder solohornenes ægte kuhlauske, synkoperede tema, der gentages af orkestret, hvorpå hornene fortsætter med nye temaer og figurationer.
Larghettoen giver en rigtig serenade-stemning, i og med at de to horn i tertser og sekster spiller en duet à la Rossini, som akkompagneres af de dybe strygeres pizzicato. Polaccaen går i gang igen og slutter denne gang med hornkvinter (akkompagneret af pauken) – et springbræt for slutsatsens “jagttema”, der til sidst, som værkets clou, spilles af orkestrets to horn med ekkovirkende gentagelser i solohornene.
Det blev for Kuhlaus vedkommende kun til tre koncerter: to klaverkoncerter – hvoraf den anden er gået tabt – og så concertinoen for de to horn som er et virkelig flot værk.
https://www.dacapo-records.dk/da/udgivelser/kuhlau-koncerter-fra-det-19aarhundredes-danmark
Weber: Turandot-ouverture og march
Når navnet ”Turandot” nævnes, vil de fleste nok umiddelbart tænke på operaen af Puccini, men Webers udgave er skuespilsmusik, skrevet til Schillers skuespil af samme navn. Handlingen er den sammen som i operaen – historien om den stolte kinesiske prinsesse som hugger hovedet af sine bejlere, og om prins Calaf som klarer de tre gåder og vinder prinsessen. Weber baserede ouverturen og marchen på et tema af Rousseau, en ”air chinois”
et kinesisk tema som benytter den pentatone skala.
Musikken af Weber ligger i den lette og underholdende ende – måske endda lidt fjantet, men den har bestemt en stor charme og er nem at lytte til.
https://interlude.hk/carl-maria-von-weber-inspired-by-turandot-overture-and-marches-for-turandot-op-37/
Solisterne
Claudio Flückiger er uddannet i Zürich både på konservatoriet og i operahuset. Afsluttede bachelor og masterstudium i hornklassen ved Radovan Vlatkovic. Spillede ved siden af i to år i Opernhaus Zürich og i flere år i Gustav Mahler Jugendorchester.
Han har været solohornist i Det Kgl. Kapel siden 2011. Han har desuden et virke som kammermusiker og har indspillet flere CD´er.
Constantin Glaner er uddannet på Musikgymnasium Schloss Belvedere, Anton Bruckner Privatuniversität. Han har spillet i det Kgl. Kapel siden 2020, og er håndplukket af Claudio Flückiger til at være hans makker i Kuhlaus yderst virtuose concertino.