Spring til indhold

Temakoncert III

"Musik og fortællinger" Julekoncert
12.12.2018

JULEMUSIK OG KORGÆSTER   Køb billet

Ingen jul uden klassisk musik… 

FøniXensemblet er i fuld gang med årets temakoncerter under titlen ”Musik og fortællinger”, og netop julen har de store fortællinger som grundlag ved denne tredje koncert i rækken. 

BAROK JULEMUSIK 

FøniXensemblet er denne gang, foruden Morten Ryelund, udvidet til fuldt strygerensemble – som vanligt består vores ensemble af unge, engagerede og talentfulde musikere, primært rekrutteret fra DUEN, populært kaldet ”landsholdet for strygertalenter. 

De er kernen i Corellis store Concerto Grosso – kendt som ”Julekoncerten”. Koncerten er nærmest programmusik, som sætter juleevangeliet i toner. 

Foruden Corelli har vi også Vivaldis ”Vinter” på programmet. Hans udødelige violinkoncerter er næste blevet synonymt med musik og fortælling, idet alle koncerter og satser er udstyret med tekster om, hvad de skal forestille. Hans utrolige evne til at skabe billeder gennem musik har sikret ”De fire årstider” en plads blandt de allerstørste, klassiske værker. De fire koncerter er gennemgående i sæsonen, hvor hver årstid får sin koncert. 

LOKAL KORSANG 

Ved koncerten får vi besøg af det lokale kor, Holbæk Studiekor, som vil hjælpe os med at finde den rigtige julestemning, når de giver os en håndfuld satser fra højtidens repertoire. De barokke mesterværker suppleres med kendte og populære kor-juletoner fra både Danmark og udlandet. 

Vel mødt ! 

Temakoncert 



Feedback

Sidst opdateret

27.11.2018

Ansvarlig redaktør

Steffen Højager